Udvekslingsstudent

Hvert år udveksler Rotary ca. 180 unge danskere med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. På verdensplan betyder det, at ca. 9.000 unge hvert år er udvekslingsstuderende under Rotarys fane. Og det er populært gennem Rotary, der ligger i toppen, når de unge evaluerer deres ophold.

Formålet med udvekslingsprogrammet i Rotary

at fremme international forståelse ved at gøre det muligt for unge at opholde sig i fremmede lande som “ambassadører for goodwill og international forståelse”
at gøre det muligt for unge gennem et års ophold i fremmede lande at opleve andre folkeslags levevis, følge deres skikke og skoleundervisning i omgivelser, der er helt forskellige fra deres hjemlige forhold
at modne de unge og udvide deres horisont ved at leve sammen med og indordne sig under folk af en anden kultur, religion, race og ved personligt at måtte klare sig i dagligdagen under helt nye vilkår.

Kig ind på Rotary Danmarks Udveksling for at læse mere.

 

Vil du vide mere om, hvordan du eventuelt kan komme ud i Rotarys udvekslingsprogram – gennem Roskilde Rotary Klub? Så kontakt os.